Liberal Katolsk Kirke 101 år
Den Frie Universelle Kirke         Province of Sweden - Denmark

INTRODUKTION

Liberal Katolsk Kirkes formål er at fremme Kristi arbejde i verden. Den er et uafhængigt og selvstyrende samfund, hverken afhængig af Romersk Katolsk kirkes pavedømme eller af nogen anden myndighed eller autoritet udenfor sin egen organisation. Den er hverken romersk-katolsk eller protestantisk, men universel. Den hedder Liberal Katolsk Kirke, fordi dens standpunkt både er frit og universelt. Katolsk betyder universel, men ordet er også kommet til at betegne den historiske kirkes standpunkt og praksis og Liberal Katolsk Kirke slutter sig til den historiske tradition. Den ønsker at forene den katolske gudstjenesteform - med dens storslåede ritual, dens dybe mysticisme og dens vidnesbyrd om de sakramentale nådegavers virkelighed - med den videst mulige intellektuelle frihed og respekt for det enkelte menneskes samvittighed.

 

Liberal Katolsk Kirke fremstod på et mere liberalt fundament som følge af en fuldstændig reorganisering i 1915-16 af Den Gammelkatolske Kirke i Storbritannien, der havde fået sine præstelige vielser fra det Gammelkatolske ærkebispesæde i Utrecht, Holland. Liberal Katolsk Kirke har således omhyggeligt bevaret denne Apostoliske Succession. Den historiske gammelkatolicismes religiøse og dogmatiske opfattelse deles ikke af Liberal Katolsk Kirke. Når den betegner sig selv som universel (katolsk), er det udelukkende for at antyde kilden til sit præsteskabs vielser, og for at markere sin organiske tilknytning og enhed med den historiske kirke.


TEOLOGISK OG FILOSOFISK BAGGRUND

Liberal Katolsk Kirke henter den egentlige inspiration i sit arbejde fra en inderlig tro på den Levende Kristus, idet den mener, at en kirke vinder i levedygtighed i samme forhold, som dens medlemmer ikke alene mindes en Kristus, som levede for to tusinde år siden, men samtidig stræber efter at tjene som et redskab for den Evige Kristus, Han der stedse lever som et mægtigt åndeligt Nærvær i verden, ledende og opretholdende sit folk. Kirken erkender i ordets fulde betydning Kristi løfte som Han gav, da Han var på jorden: „ Se, jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende“ (Matt. 28.20), eller „ Hvor to eller tre er forsamlede i mit Navn, der er jeg midt iblandt dem“ (Matt. 18.20).

 

Kirken betragter dette løfte som en stadfæstelse af al kristen gudsdyrkelse, af hvilken art den end er, så længe den er oprigtig og sand.

Liberal Katolsk Kirke mener endvidere, at samtidigt med at løftet om Herrens nærværelse virkelig opfyldes for den enkelte troende, har Vor Herre for yderligere at hjælpe sit folk indstiftet visse rituelle handlinger eller sakramenter (kaldet „Mysterier“ i Østkirken), der skulle overleveres i Hans kirke som særlige kanaler for Hans kraft og velsignelse. Gennem disse ”nådegaver” er Han evigt tilstede i sin Kirke, hvor Han skænker sit folk det privilegium at være i fællesskab og forening med Ham, og således leder og beskytter Han dem på hvert trin fra vugge til grav.

 

Liberal Katolsk Kirke anerkender de syv sakramenter:

 

   -   Dåben

   -   Konfirmationen

   -   Den Hellige Eukaristi

   -   Absolutionen

   -   Den Hellige Salvning

   -   Det Hellige Ægteskab

   -   De Hellige Ordinationer

 

For at bevare deres virkning overfor den søgende, vogter den med største omhyggelighed over udførelsen af de sakramentale riter, og den har bevaret en biskoppelig Succession, der er anerkendt som gyldig blandt alle de kristne kirker, der bevarer den Apostolske Succession som et grundliggende princip i deres tro.

 

Foruden at fortsætte disse sakramentale kirkeskikke i ubrudt rækkefølge, overleverede Kristi umiddelbare efterfølgere en samling læresætninger og visse etiske principper. Meget af denne Kristi oprindelige lære er uden tvivl gået tabt; meget deraf er blevet forvansket ved tilføjelser i tidens løb. Det, der er tilbage, er imidlertid en uvurderlig arv, som må vogtes med kærlig omhu og ærbødighed.

Liberal Katolsk Kirke betragter De Hellige Skrifter, Trosbekendelserne og andre af Kirkens Traditioner som det kar, i hvilket Kristi lære er overleveret til Hans efterfølgere. Den tillægger dem ikke på nogen måde bogstavelig ufejlbarlighed – og i betragtning af deres indhold og historiske forløb forstår den heller ikke, hvordan nogen anden kirke kan føle sig berettiget til at gøre det. Kirken udleder af skrifterne visse principper for tro og livsførelse, som den anser for grundlæggende og sande, om end ikke udtømmende så dog tilstrækkelige til at danne grundlaget for rigtig forståelse og rigtig livsførelse. Den betragter disse principper som noget af det væsentligeste i den kristne åbenbaring og mener, at de som naturlige kendsgerninger hviler på deres egen iboende værdi. De udtrykker Liberal Katolsk Kirkes officielle lære, der er grundlaget for dens Gudsdyrkelse og Lærdomme.

 

Ved udformningen af denne samling af trossætninger og etiske principper indtager Liberal Katolsk Kirke i visse henseender en særstilling blandt de kristne trossamfund. Den kristne kirke har altid indeholdt forskelligartede filosofiske skoler. Middelalderens skolastikere, der satte den vestlige kirkes teologi i system, fulgte Aristoteles´ metode, men de tidligste blandt kirkefædrene med filosofisk forkærlighed var platonister. Uden at undervurdere de skolastiske systemers klarhed og præcision har Den Frie Universelle Kirke meget tilfælles med de platoniske og neo-platoniske skoler i den kristne tradition.

 

Kirken hævder, at en teologi kun kan retfærdiggøre sig selv og være af blivende værdi hvis den kan modstå vedvarende efterprøvelse i lyset af menneskets kundskabsudvikling og det enkelte individs åndelige opvågnen; en sådan teologi er af teosofisk natur. Teosofi adskiller sig fra teologi ved at understrege vigtigheden af den enkeltes søgen efter åndelig forståelse baseret på personlig erfaring og dybere indsigt (gnosis eller sophia) i modsætning til dogmatisk pålagte tolkninger af visse skriftsteder, som kan være begrænset af menneskets kundskab om verden i en given historisk periode.Medens visse højere lærdomme og sandheder forbliver indenfor åbenbaringernes område, fordi de er udover vor fatteevne og forståelse, er det muligt at få andre og mere nærliggende lærdomme bekræftet og endda udbygget af dem, der har opnået en større åndelig modenhed.

 

Mennesket, som i sin essens er guddommeligt, vil i den sidste ende lære den Guddom at kende, hvis liv han deler, og ved, gradvist gennem flere efterfølgende liv, at udfolde de guddommelige egenskaber, som ligger latente i ham, vil han vokse til større kundskab af universet, som i sig udtrykker det guddommelige liv. Denne metode for tilnærmelse til den Guddommelige Sandhed har, siden Ammonius Sakkas i det tredje århundrede grundlagde sin skole, været kaldet teosofi, og er den samme som de indiske Upanishaders ældgamle Brahmavidya, eller buddhisternes dhyana (kinesisk Ch’an, japansk Zen). Den har sin fulde støtte i Den Hellige Skrift. Begrebet „teosofi“ er konstant dukket op i den religiøse tænkning i både Øst og Vest og indebærer ikke alene mysticisme, men også den eklektiske4 filosofi, som findes i al religion.

 

Den Frie Universelle Kirke erkender i Guds Faderskab også et guddommeligt moderligt aspekt5, som frembringer og nærer alt skabt liv. Dette aspekt er repræsenteret ved den hellige Frue Maria, hvis kærlighedsfulde omsorg for alle kvinder og børn og for alle der lider, supplerer vor Herre Jesu Kristi guddommelige virksomhed. Dette aspekt fremtræder på jorden gennem vor erkendelse af livets hellighed og viser sig i det kvindelige moderskabs offer og kærlighed, som bør fremkalde dyb ærbødighed og respekt.

 

Liberal Katolsk Kirke tror, at der findes en samlet lære og en mystisk erfaring, der er fælles for alle religioner, og som ikke kan påstås at være nogens særlige ejendom. Selvom Liberal Katolsk Kirke er virksom indenfor kristendommens område og anser sig selv som en klart kristen kirke, hævder den ikke desto mindre, at andre religioner er guddommeligt inspirerede, og at de alle udgår fra en fælles kilde. De fremholder hver især forskellige aspekter af denne lære, og nogle kan endog synke i midlertidig glemsel. En sådan lære hviler i sin egen indre værdi. Den udgør den sande katolske tro, som er katolsk, fordi den er fremstillingen af de universelle principper i naturen; Augustin skrev: „Det som vi nu kalder den kristne religion eksisterede også blandt fortidens mennesker, og har ikke manglet fra menneskehedens begyndelse, indtil Kristus blev legemeliggjort, hvorefter den sande tro, som allerede eksisterede, begyndte at blive kaldt kristen“ (Retractionum, lib. I, kap. xiii, 3).

 

Det samme princip gjorde sig gældende i den velkendte erklæring af Vincent af Lerium: ”Vi fastholder det, som er blevet troet overalt, altid og af alle; for det er det, som i virkeligheden og retteligt er det katolske” (Commonitorium, kap. 2,4).6. Liberal Katolsk Kirke søger følgelig ikke at omvende mennesker fra en religion til en anden.


FORHOLD TIL ANDRE KIRKER

Liberal Katolsk Kirke er ikke et nyt religiøst fællesskab; den er en del af den Ene, Katolske og Apostolske Kirke. På trods af dens mange ydre forgreninger i både Øst og Vest er denne historiske kirke i sandhed Én, eftersom Kristi liv besjæler og opretholder den gennem de sakramenter, som han har indstiftet. Liberal Katolsk Kirke bevarer disse sakramenter helt og fuldt, og tror, at dens lære er i overensstemmelse med Kristi lære, frigjorte for senere tiders forvanskninger. Den mener yderligere, at den katolske eller universelle Kristi Kirke, består af ”alle troende menneskers velsignede samfund” dvs. af „alle dem, der bekender sig som – og kalder sig – kristne”, og at alle de forskellige kirker (uanset om de er „historiske“ eller „nye“) modtager Hans velsignelse i forhold til deres medlemmers oprigtighed, og efter deres evne til at bevare de sakramentale kanaler for Hans nåde og til at genspejle det, der var Hans Kirkes idé.

Liberal Katolsk Kirke søger derfor at samarbejde i en broderlig ånd med alle andre kristne samfund. Den har intet ønske om at hverve proselytter blandt andre kirkers tilhængere, og som bevis herpå indbyder den alle til helt og fuldt at deltage i dens Gudstjenester, uden at forlange eller vente, at de skal forlade deres egen kirke. Den henvender sig særligt til alle dem, der ikke er medlemmer af nogen kirke eller noget religiøst samfund.

 

Liberal Katolsk Kirke er til enhver tid rede til at etablere relationer med interkommunion med andre kirker på det venskabeligste grundlag. Den vil f.eks. ikke frakende de ikke-episkopale kirker hverken det karismatiske eller det profetiske præsteskab, der virker gennem prædiken og inspiration og, da disse samfund ikke gør fordring på det katolske præsteskab, vil Liberal Katolsk Kirke heller ikke tilkende dem det. Som følge heraf vil Liberal Katolsk Kirke, når begge parter er enige, tillade sine gejstlige at bytte prædikestol med præster fra ikke-episkopale kirker, men den indbyder ikke disse til at gøre tjeneste ved sine altre.

HELLIGE SKRIFTER

Liberal Katolsk Kirkes standpunkt er, at De Hellige Skrifter ikke er ordret eller helt igennem inspireret, men kun generelt. Kirken mener, at De Hellige Skrifter indeholder meget, som er guddommeligt inspireret, men at der sammen med det bogstaveligt sande, også findes andet, som kan forstås således som Origines underviste, nemlig symbolsk og spirituelt. Kirken mener, at Det Gamle Testamentes bøger er af vekslende værdi. Kirken gør desuden opmærksom på, at der også i andre af verdens hellige skrifter findes vidnesbyrd om den højeste inspiration. Kendskabet til Østens religioner og psykologi, der er blevet mere og mere tilgængelig, kaster nyt lys over fortolkningen af den kristne lære.


TANKEFRIHED

I de fleste kristne kirker bygger medlemskabet på antagelsen af en fælles tro. Der råder ofte stor uoverensstemmelse mellem det enkelte eftertænksomme menneskes virkelige tro og den officielle bekendelse, han kan blive afkrævet. En sådan modsigelse fører til undertrykt tvivl eller hykleri, og tjener til at lægge bånd på den frie tankevirksomhed.

 

Liberal Katolsk Kirke lader sine medlemmer have frihed i fortolkningen af trosbekendelserne, de Hellige Skrifter og traditionen, samt sin egen liturgi og læresammenfatning. Den kræver blot at forskelligheder i fortolkningen udtrykkes med respekt for andres synspunkter. Den indtager ikke denne holdning på grund af en ligegyldighed over for sandheden, men fordi den holder på, at tro bør være resultatet af den enkeltes studium eller intuition. Sandhed er ikke sandhed for et menneske, eller en åbenbaring en åbenbaring, før han oplever, at den er sand for ham selv. Som et menneske vokser i åndelighed, således vil han vokse i sandhedserkendelse; hverken en simpel læbernes bekendelse eller overfladisk tanketilegnelse kan træde i stedet for denne vækst. Dette var afgjort Kristi hensigt med sin religion, at den skulle være en kærlighedens og frihedens religion, som skulle hjælpe mennesker på deres mange forskellige stadier langs vejen til åndelig vækst. Det var ikke Hans hensigt, at den i Guds navn skulle diktere dogmer, som man måtte antage som en betingelse for at blive frelst. Følgen af ikke at kunne erkende en sandhed er blot at man går glip af den hjælp en sådan erkendelse ville give.

 

Liberal Katolsk Kirke mener derfor, at den handler i overensstemmelse med sin Mesters ånd, når den med glæde byder dem, der søger sandheden, velkommen i sine rækker. Selv om den fremsætter visse læresætninger for sine medlemmer, fordrer den ikke, at de skal antage dem som dogmer. Som grundlag for at arbejde i fællesskab kræver den ikke, at kirkens medlemmer skal bekende en enstemmig fortolkning af en fælles tro, men snarere en villighed til at fejre Gudstjeneste sammen gennem et fælles ritual. Kirkens mål er at hjælpe sine medlemmer til selv at opdage sandheden, ved at tilbyde en mulighed for åndelig vækst, og ved at forklare den ældgamle videnskab om, hvorledes man kan udvikle de guddommelige muligheder, der bor i ethvert menneske. Den opfordrer sine medlemmer til at udvise: ærlighed, rene motiver, tolerance, frisindethed, talens beherskelse, villighed til at arbejde og en stadig stræben efter høje idealer.


PRÆSTESKABET

Præsteskabet i Liberal Katolsk Kirke gør intet krav på åndeligt eller værdsligt formynderskab over dem, der slutter sig til dens ritus. Ligesom præsteskabet i andre kirker har de bemyndigelse til at undervise (Matt. 28.18-20), men hævder ikke at have nogen autoritet over den enkeltes samvittighed, idet der snarere bliver lagt vægt på deres funktion som redskaber for de guddommelige sakramenter, formidlere af Guds mysterier, rede til på enhver tænkelig måde at stille sig til rådighed for dem, der måtte bede om deres hjælp.

 

Liberal Katolsk Kirke hverken forbyder eller pålægger sit præsteskab at indgå ægteskab. Den forventer selvfølgelig, at dens præsteskab, såvel som dens medlemmer, vil respektere ægteskabsløftets hellighed og vise ansvarlighed i sin optræden over for andre mennesker. Liberal Katolsk Kirke nægter ikke at vie fraskilte personer.

Præsteskabet i Liberal Katolsk Kirke er ulønnet og er i almindelighed beskæftiget med verdsligt arbejde, idet de vier deres øvrige disponible tid til kirkens arbejde.


ETIK

Liberal Katolsk Kirke lægger den største vægt på værdien af en fælles kristen livsførelse og gudsdyrkelse. I sit inderste væsen gør kristendommen, som et etisk, filosofisk og religiøst system, det muligt for mennesket i højere grad at udtrykke Kristi kærlighed. Ved kraften fra en sådan kærlighed kan mennesket løse de mange vanskeligheder, som spærrer vejen for det menneskelige broderskab; det broderskab, der er hjørnestenen i alt sandt religiøst liv. Uden det kan ingen samfundsorden fungere på rette måde.

 

Menneskets etiske ansvar omfatter tolerance, kærlighed og broderskab og må på grund af alt livs iboende enhed, udstrække sig på tværs af nationale grænser, folkeslag og hudfarve til at omfatte medmennesker af alle religioner, til dem uden religion, og selv til dem, der fornægter Guds eksistens. Endvidere mener Liberal Katolsk Kirke, at mennesket har etiske forpligtigelser overfor alle naturens riger, der pulserer af Guds skabende liv; som ældre brødre er det menneskets hellige pligt at beskytte og værne om plante- og dyrerigerne. Kristi sande discipel genkendes snarere ved sin evne til at vise kærlighed og medfølelse end ved den tro han bekender sig til. Gennem det sande broderskabs levende eksempel vil alle til rette tid føres nærmere Gud.


MYSTCISME OG OVERSANSLIG ERFARING

Inden for rammerne af sin lære inkluderer Liberal Katolsk Kirke alt, hvad der er godt og sandt på den videnskabelige kundskabs voksende område. Den hilser nye studier af den menneskelige psyke, herunder psykologi, oversanselig opfattelse (ESP) og psykisk forskning velkommen. Men den sætter et alvorligt spørgsmålstegn ved troværdigheden og værdien af sekter og kulter, der udelukkende udgår fra sådanne studier.

 

Liberal Katolsk Kirke tror, at de gamle ritualer for sakramenternes forvaltning er baseret på Kristi visdom, og at de derfor må være i overensstemmelse med den guddommelige orden, og nødvendigvis videnskabelige. Selv om der indtil nu kun er blevet gjort lidt for at studere grunden til de ændringer i menneskets psyke, som disse ritualer fremkalder, sker der opmuntrende fremskridt på dette felt. „Uden visioner (går folket under) forvildes et folk“ (Ordsp. 29.18). I enhver religions første tid er der klartseende mennesker, som, i kraft af at de har førstehåndskendskab til åndelige sandheder, er i stand til at tale med den eneste autoritet, der udover åbenbaringens, har værdi, nemlig vishedens autoritet. Spirituelle sandheder vil altid kunne erfares påny eller bekræftes af åndeligt udviklede mennesker. Når en kirke ophører med at frembringe vidende mennesker, bliver dens lære indsnævret og stiv, dens teologi bliver dogmatisk og mekanisk, og dens præsteskab vil i mangel af indre oplysning søge at gennemtvinge sin vilje ved autoritet og undertrykkelse af dem, der modsætter sig deres teologi.

 

Liberal Katolsk Kirke søger at være en gnostisk kirke, ikke i den forstand, at den vil gentage nogle af urkristendommens overdrivelser, men i den forstand, at den vil hjælpe sine medlemmer til selv at opnå denne kundskabs vished, der er den sande gnosis, hvorom Clemens af Alexandria skrev. Den ældgamle vej, der gennem Renselse, Illumination og Forening i gamle dage bragte kandidaten til vished, er stadig åben og kan betrædes. De, der betræder denne vej kan stadig håbe at opnå discipelskabet, den direkte forbindelse med Mesteren, hvilket burde være målet for hver kristent menneske. Korsets vej er den gradvise udfoldelse af Kristus-ånden inde i mennesket, og til at nå dette mål er Kristi Hellige Kirkes sakramenter en nyttig hjælp.

 

Liberal Katolsk Kirke er en levende kristen kirke, progressiv derved, at den fastholder, at religionsformerne bør holde trit med den menneskelige vækst og oplysning, og historisk derved at den hævder at den kristne kirke har overleveret en kostelig arv fra Kristus selv.



BETINGELSER FOR KOMMUNION OG MEDLEMSKAB

 

Liberal Katolsk Kirke byder alle velkommen til sine altre, som ærbødigt og oprigtigt nærmer sig dem. Den betragter den kristne kirke som en del af det store broderskab af alle, der vender sig mod Kristus, deres Mester og Ven, som inspiratoren i deres åndelige liv. Den tilbyder Hans velsignede kærlighedssakramenter til ethvert medlem af dette broderskab, der med ærbødighed ønsker at modtage det.

Medlemmer optages i Liberal Katolsk Kirke gennem dåb eller, hvis den allerede er retteligt udført, ved konfirmation. Hvis kandidaten har modtaget både dåb og konfirmation i fuldstændig form, bruges en enkel form for optagelse, hvor kandidatens religiøse stræben velsignes.

 

Såfremt de, der ønsker at slutte sig til Liberal Katolsk Kirke, har modtaget disse sakramenter under en mindre fuldstændig form, bruger man at gentage dem „sub conditione“ dvs. med forbehold.


LITURGI

Liberal Katolsk Kirke anvender en revideret liturgi, affattet på landets eget sprog. De væsentlige træk i de sakramentale former er bevaret med samvittighedsfuld omhu, og den fremherskende tone er holdt i en hengiven og positiv ånd. Man har helt igennem bestræbt sig på at undgå at lægge nogen ord i munden på præsten og menigheden, som han eller de ikke oprigtigt kan stå inde for eller som de ikke med god grund kan forventes at ville udføre i praksis.

 

Frygten for Gud og hans vrede, forbandelser over hedningerne, underdanig kryben og selvfornedrelse, gentagen anråben om barmhjertighed, naive forsøg på at købslå med Gud, samt frygt for et evigtvarende helvede, er sammen med andre grove levninger fra fortiden blevet udeladt som nedværdigende og uforenelig med opfattelsen af Gud som en kærlig Fader og mennesket som skabte i Hans billede. Medens al religions væsentlige sandheder er uforanderlige, må præsentationen og formuleringen af disse sandheder forandres alt efter som menneskeheden skrider frem mod større oplysning. Tilbedelsesudtryk og bønsformer, som var passende for agerdyrkende samfund i Lilleasien i den kristne æras første århundrede, kan ikke på samme måde udtrykke vor tids holdning til gudsdyrkelse. Det samme kan siges om middelalderens former.

 

Da den centrale handling i kristen Gudsdyrkelse er Messen (Den hellige Eukaristi) med nadveren som fokus, antyder ordet eukaristi (taksigelse eller taknemmelighed), den holdning man bør indtage når man nærmer sig kirkens alter. I dette hellige sakramente er Jesus Kristus nærværende i en åndelig forstand i brødets og vinens form.

 

Liberal Katolsk Kirke bekræfter at Den Hellige Eukaristi, langt fra blot at være en ihukommelse af Hans liv, død og genopstandelse, er Kristi enestående given sig selv til sin kirke. Den Hellige Eukaristi er i al væsentlighed en fælles handling. Alle, der tager del i den, ja hele menneskeheden og hele skabelsen, bliver velsignet derved.


SKRIFTEMÅL

Mundtligt skriftemål er frivilligt og kræves ikke som en forudsætning for modtagelsen af Den Hellige Kommunion. Dets hyppige og systematiske brug opmuntres ikke, da det har tendens til at forringe sakramentets sande værdi i den enkeltes åndelige liv.

 

Ikke desto mindre tilbyder Liberal Katolsk Kirke denne hjælp til dem, der ønsker det; enten gennem personligt skriftemål eller i sine offentlige gudstjenester, idet den mener, at Absolutionens Sakramente er en af Kristi gaver til sit folk (Joh. 20.23). Absolvere betyder at frigøre og at løse fra. I overensstemmelse hermed anser Liberal Katolsk Kirke ikke Absolutionen for noget, der for altid frigør et menneske for synd eller fritager det for konsekvenserne af sine forseelser. Absolutionen bør lede til en fornyelse, en genoprettelse af naturens indre harmoni, der er blevet forstyrret. Absolutionen er et middel til atter at bringe mennesket i samklang med den guddommelige kraft, der gennemstrømmer det, og som mennesket bør være et sandt udtryk for.


HELBREDELSE

Liberal Katolsk Kirkee lægger særlig vægt på helbredelsestjenesten. Selv om helbredelsesfænomener synes at have været hyppige på Apostlenes tid, er vi ikke berettiget til at antage, at evnen til at helbrede tildeles ved ordinationen, eller at helbredelsens gave skulle være andet end en karismatisk kraft. Men ved Helligåndens belivende kraft, ved Absolutionens Sakramente og ved Salvningens og Eukaristiens sakramenter har Kristi kirke nådegaver til at levendegøre og supplere almindelige helbredelsesmetoder. Den lægelige og præstelige gerning kunne meget vel komplettere hinanden. Der er en voksende erkendelse af, at kropslige sygdomme i mange tilfælde er forårsaget af psykiske lidelser og derfor bedst kan behandles, når sjælen er i ro.

 

Liberal Katolsk Kirke bestræber sig på at genindsætte denne helbredende virksomhed på dens rette plads i livets husholdning. Salvningens Sakramente bruges således på tre måder; i offentlige gudstjenester for åndelig helbredelse, som en privat salvning for de syge og som den Sidste Olie for dem som er nær ved at afgå ved den fysiske død, og hvor den specielt må opfattes som en hjælp til sjælen. Selv om tilfælde af fysisk helbredelse forekommer, sigter åndelig helbredelse altid mere på sygdommens egentlige kilde, ofte en ubevidst psykisk disharmoni og en adskillelse fra livskildens strøm.


KUNST

Sand kunstnerisk udfoldelse er Helligåndens skabende aktivitet og derfor en vigtig faktor i menneskets moralske og spirituelle opløftelse. Liberal Katolsk Kirke stræber efter at give praktisk anerkendelse til den sandhed, at det er ligeså nødvendigt at træne og forfine følelserne og den intuitive forståelse gennem kunst, som det er at udvikle sindet gennem videnskab og filosofi. At elske skønhed er at elske manifestationen af det guddommelige. Når mennesker ejer en indre skønhed, vil de nødvendigvis udtrykke deres iboende guddommelighed. Kunstens kraft til at kultivere denne indre skønhed bør ikke undervurderes. At udtrykke skønhed i handling i gudstjenesten er meget værdifuldt i vor teknologiske og brugsbetonede tidsalder. Mange mennesker har allerede erfaret lidt af dens kreative indflydelse på deres dagligdag. Ceremoniernes rytme, messeklædningernes farve og form, musikkens opløftende kraft, de rene arkitektoniske linier i bygningerne og skønheden i rummets enkle møblering danner til sammen den fuldendte baggrund for kirkens liturgiske arbejde. Sangmessen anses for at være kirkens vigtigste tjeneste, hvor man benytter sig af musik, som tillader menighedens fulde deltagelse. De øvrige tjenester opmuntrer på samme måde til fælles lovsang.

 

Liberal Katolsk Kirke erkender, at ved hjælp af kunstens iboende kraft kan menneskets bevidsthed åbnes for den guddommelige harmoni. Derved kommer mennesket, skønt endnu ufuldkomment, i stadig højere grad til at respondere på impulserne fra skønhedens egen verden. Kunsten er somme tider blevet kaldet religionens tjenerinde; i virkeligheden er den en integreret del af gudstjenesten.


POLITIK

Liberal Katolsk Kirke går, som organisation, ikke ind i politisk og socialt arbejde. Den føler snarere, at den bør virke som en drivkraft bag sociale og politiske fremskridt ved at inspirere sine medlemmer til kærlighed til menneskeheden og ønsket om at tjene sine medmennesker, medens den lader det være op til dem selv at vælge de mål og metoder, de finder bedst egnede.


ØKONOMI

Liberal Katolsk Kirkes virksomhed er helt og holdent afhængig af frivillige bidrag fra såvel lægfolk som præsteskab. Der gives ingen løn eller personlig belønning til dens præsteskab; faktisk tjener dens præsteskab villigt ofte med betydelige udgifter for dem selv. Mange af kirkens præster tjener til livets ophold ved verdsligt arbejde. Der må ikke kræves gebyr for formidlingen af sakramenterne eller andet åndeligt arbejde.


LÆRESAMMENFATNING

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Biskopperne i Liberal Katolsk Kirke er dog kun beredte på at ordinere de kandidater, der befinder sig i almindelig overensstemmelse med denne Principforklaring og Læresammen-fatning.

Principforklaring og Læresammenfatning

1.  Liberal Katolsk Kirke forkynder Guds eksistens, uendelig, evig, ophøjet og iboende. Han er det Ene Væsen, hvorfra alle eksistensformer har deres udspring. „I Ham lever og røres og er vi“ (Ap.G. 17.28).

 

2.   Gud manifesterer sig i sit univers som en Treenighed; i den kristne religion kaldet Fader, Søn og Helligånd, tre Personer i én Gud, af samme væsen og evighed, ligestillede og evige; Faderen, altings årsag, Sønnen, Ordet, der blev kød og tog bolig blandt os. Helligånden, livgiveren, som inspirerer og helliggør.

 

3.  Mennesket er en forening af ånd, sjæl og krop. Menneskets ånd er skabt i Guds billede og er guddommelig i sit inderste væsen. Derfor kan det ikke ophøre med at eksistere; det er evigt og går en fremtid i møde, hvis herlighed og glans ingen grænser kender.

 

4.    Kristus lever bestandigt som et mægtigt åndeligt nærvær, ledende og opretholdende sit folk. Den guddommelighed, der var manifesteret i Ham udfolder sig gradvist i alle mennesker, indtil hver enkelt når frem „til mands modenhed og til det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde“ (Ef. 4.13).

 

5.  Verden er skueplads for en ordnet plan, ifølge hvilken menneskets ånd udfolder sine kræfter ved gentagende at udtrykke sig under afvekslende livsvilkår og erfaringer. Denne åndelige udfoldelse finder sted under en ukrænkelig lov om årsag og virkning. „Hvad et menneske sår, det skal han også høste“. (Gal. 6.7) Dets handlinger i hver fysisk inkarnation bestemmer stort set dets oplevelser efter døden, i den mellemliggende verden (eller renselsernes verden) og den himmelske verden, og influerer i høj grad på forholdene ved dets næste fødsel. Mennesket er et led i en lang kæde af liv, der strækker sig fra det højeste til det laveste. Ligesom han hjælper dem, der er under ham, bliver han også hjulpet af dem, der står over ham på livets stige, og modtager således en fri nådegave. Der findes et De Helliges Samfund af retfærdige fuldkommengjorte mennesker, helgener, eller de hellige, som hjælper menneskeheden. Der findes ordner af tjenende engle.

 

6.  Mennesket har etiske forpligtigelser mod sig selv og mod andre. „Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind. Dette er det største og første bud. Der er et andet og det er ligesom dette: Du skal elske din næste som dig selv. På disse to bud hviler hele loven og profeterne.“ (Matt. 22. 37-40). Således er det menneskets pligt at lære at se det guddommelige lys i sig selv og andre, det lys „som oplyser hvert menneske“ (Joh. 1.9). Eftersom menneskene er Guds sønner, er de brødre og uadskilleligt knyttet til hinanden; det, som skader den ene, skader hele broderskabet. Derfor er det menneskets pligt både overfor Gud i sig selv og i de andre; for det første bestandigt at stræbe efter at leve i overensstemmelse med det højeste, der er i ham, og derved gøre det muligt for Gud i ham selv at blive et alt mere fuldkomment udtryk; for det andet at vedkende sig, at der er dette broderskab, og derfor til stadighed stræbe mod uselviskhed, gennem kærlighed, hensynsfuldhed og tjeneste for sine medmennesker. At tjene menneskeheden, nære ærbødighed for alt liv og at ofre det lavere Selv for det højere, dette er love for åndelig vækst.

 

7.   Kristus indstiftede forskellige sakramenter, i hvilke der skænkes os en indre og åndelig nåde gennem et ydre og synligt tegn. Der er syv rituelle handlinger, som kan regnes som sakramenter, nemlig Dåben, Konfirmationen, Den Hellige Eukaristi, Absolutionen, Den Hellige Salvning, Det Hellige Ægteskab og De Hellige Ordinationer. Læren om disse sakramenter er udtømmende fremstillet i Liberal Katolsk Kirkes autoriserede liturgi. Kristus, det levende overhoved for den kirke, som han har grundlagt, er den sande uddeler af alle sakramenterne.Da Liberal Katolsk Kirke tilbyder medlemskab til alle, der søger sandheden, kræver den ikke af sine medlemmer, at de skal gå fuldt og helt ind for denne Principforklaring og Læresammenfatning. Den må imidlertid anses som værende Liberal Katolsk Kirkes særlige bidrag til den kristne tænkning.